16764_348167078690306_3806116465442486475_n.jpg

Del et medlemsskab

Det er smukt at dele, og med FællesGros deleservice kan du helt simpelt finde en i dit lokalmiljø at dele med.

Delemedlem

For nogen er en hel høstpose om ugen mere, end man kan få brugt. Måske bor du alene, spiser sjældent hjemme eller er ofte ude og rejse. Det skal dog ikke afholde dig fra at være med i FællesGro. I stedet er dette en oplagt mulighed for at få en ny ven i dit lokalmiljø. Til jer har vi nemlig udviklet vores delemedlemsservice, der i alt sin enkelthed går ud på at bringe mennesker, der ønsker at dele høstposen, sammen.

Konceptet er meget simpelt.

Åben dette dokument. Her kan du skrive dig på listen med navn, email og deleønske. Et deleønske kunne f.eks. være at dele 50/50, så du får posen på lige ugerm og din høstpose-ven får posen på ulige uger. Ser du en på listen, der har samme ønske som dig, skriver du bare en mail til vedkommende, og så er der måske et match.

Tilmeldingen til høstposen foregår helt som normalt. I koordinerer selv, hvem af jer, der melder jer til. Den tilmeldte modtager en faktura, og I koordinerer selv betalingen. Vores delemedlemsservice er helt på eget ansvar og blot en mulighed, FællesGro stiller til rådighed for, at folk kan finde hinanden. Al kommunikation mellem høstpose-venner foregår privat uden om FællesGro. Vi håber, at dette kan være med til at få høstposen ud til endnu flere og samtidig styrke fællesskabet på tværs af medlemmerne.